Rodbehandling og opbygning

En rodbehandlig er i princippet fjernelsen af sygt nervevæv lokaliseret inde i tand og røder. Der afsluttes med en rodfyldning, dvs. forsegling af røderne med et specielt rodfyldningsmateriale.
 
Man rodhandler en tand, når der er betændelse i tandens nerve eller når nerven er dø - kaldet nekrotisk.
 
Når der er betændelse i nerven vil der oftest være tandpine for koldt og varmt. Desuden gør det ondt, når man tygger. Der kan være tale om ret stærke smerter, så man bør straks søge tandlæge, hvis man har mistanke.
 
Når tandens nerve er dø er den ikke følsom for kulde eller varme, men den vil som regel være øm, når man banker på den, og kan føles lidt høj, når man bider.
Desuden ses ofte misfarvning af tanden pga. udfældninger af farvestoffer fra den døe nerve i tandbenet.
 
Der ses af og til en lille betændelsesudgang i tandkødet ud for tanden - en fistel - der er tegn på nerven er dø. Der kommer betændelse ud gennem denne fistel.
 
Nerveskaden opstår oftest som følge af et cariesangreb, der er blevet så dybt, at bakterierne er nået ind i nerven. Først opstår der betændelse i den levende nerve, men sidenhen vil nerven dø. Når først der er bakterier i nerven kan den ikke reddes.
 
Nerven kan også tage skade efter et slag, hvor tanden typisk bliver misfarvet (blå) efter nogle år som følge af en dø nerve.
 
Endvidere kan nerven tage skade, hvis den blottes efter en uheldigt tandfraktur.
 
Denne film viser tværsnittet af en kindtand, hvor man kan se nerven er fjernet. Der fremstilles en stift ned i den rodfyldte kanal.